Om Steensgaard Gods
Steensgaard
er i ordets egentlige
forstand en familiegård.
Familiegårdens historie
Steensgaard kom i slægtens eje ved at mageskifte mellem kong Frederik II og Knud Steensen i 1577, hvor det nuværende Lundbygård på Sjælland ved en byttehandel tilfaldt kongen til gengæld for, at Knud Steensen fik Krogagergård på Nordlangeland, der siden tog navn efter familien. Steensen-slægtens tilknytning til Steensgaard går dog længere tilbage end til 1577. Allerede tilbage i 1400-tallet forpagtet eller ejet slægten det daværende Krogagergaard.
Lige siden er gården gået i arv fra generation til generation. I dag er hofjægermester Charlotte Steensen-Leth 15. generation på Steengaard. I dag er Steensgaard den herregård i Danmark, der har været længst i samme slægts eje.
På den måde har Steensen-familien været uløseligt knyttet til Langelandshistorie.
Blandt nogle af de markante forfædre er Vincens Steensen (1592-1559) og hans hustru Anna Holck (1602-1660). Vincens Steensen faldt i kamp mod svenskerne ved Andemosen unden den anden Karl Gustav-krig 7. februar 1659, hvor han havde samlet længelanderne til et sidste forsvar mod svenskerne. Efter svenskerne havde besejret det danske forsvar, fik Anna Holck drukket svenskerne fulde og fik med hjælp fra gårdens folk slået dem ihjel med leer. Anna Holck blev som straf bundet til et hundehus hvor hun døde af sult og tørst. Det siges idag at hun spøger på godset.
Navnet Vincens har flere af ejerne heddet. Navnet stammer fra ham, fordi han var født i en “sejrsskjorte”. Navnet Vincens betyder “Den Sejrende”
En anden markant forfader er Constance Steensen-Leth (1777-1827), som Grundtvig sværmede for som ung, da han var huslærer på Egeløkke. Dengang hørte Egeløkke og Steensgaard sammen. Constance var en stor brevskriver. Fra sin tid på Egeløkke har Grundtvig skrevet digtet “Strandbakken på Egeløkke” fra 1807.
En anden markant skikkelse er Charlotte Steensen-Leth farfar, Vincens Steensen-Leth, SK (1896-1978) var nummer to på den danske ambassade i Berlin under 2. Verdenskrig, og blev senere Danmarks første ambassadør til Nato, derefter Danmarks ambassadør i Storbritannien og sluttede som ambassadør i Rom.
Dele af ejerrækken fra 1577 op til Charlotte Steensen-Leths oldefar er hugget ind i obelisken foran hovedbygningen, som er rejst i forbindelse med familiens 350 års jubilæum.
Steensgaard gods er i dag på 430 hektar.
Om hovedbygningen
Kernen af Steensgaard stammer tilbage fra 1585, hvor først enken efter skibschef og lensmand Knud Steensen, Anne Lunge, påbegyndte opførelsen af en ny hovedbygning. Et arbejde, som blev færdiggjort af hendes søn, Hans Steensen, i 1585.
Steensgaard var oprindelig et anlæg med et ottekantet tårn omgivet af voldgrave og en vindebro over til avlsgården. Det oprindelige Steensgaard var derfor et klassisk forsvarsværk fra den tid.
Steensgaards hovedbygning har fået sit nuværende udseende efter en større ombygning af arkitekten G. F Hetsch i 1836, som Constance Steensen-Leths søn kammerherre Vincens Steensen-Leth (1811-1893) fortog. Han er anset som en af de dygtige ejere gennem tiden. Han overtog et fattigt og forfaldent Steensgaard, der endnu ikke havde bevæget sig ud af 1600 tallet og svenskekrigens skygge. Han byggede efter datidens mål en meget moderne hovedbygning, der dog også hylder slægtens fortid. Steensgaard anses for den første nygotiske eller historicistiske herregård i Danmark.
G. F. Hetsch var en tysk-dansk arkitekt, som i øvrigt i to ægteskaber var gift med døtre af arkitekten C. F. Hansen. Blandt hans andre hovedværker er Synagogen i Krystalgade og Sankt Ansgar Kirke. Hetsch var også i en lang årrække kunstnerisk leder af Den Kongelige Porcelænsfabrik.
